Sener og led

7. Sener og led:

Illustrationer:

.

Leds opbygning:

I knæ og kæber findes ledskiver = minisci, som er elastiske stødpuder.

I rygsøjle findes hvirvelskiver = disci, som også er elastiske stødpuder.

I skulderleddet sidder overarmens ledhoved kun overfladisk mod skulderbladet, derfor har en skulder en stor tendens til at gå af led.

I hofteleddet er ledhovedet godt indesluttet i en ledskål, hvilket giver stor stabilitet og sikkerhed mod ledskred.

Knæleddet er meget afhængig af stærke ledbånd både inde i leddet og udenom, og svigter disse bliver knæleddet let ustabilt.

Indenfor støttende, fibrøse (senede) ledkapsler ligger en slimhindekapsel (synovialis) der udskiller ledvæske (synovi), som er delvis sammenpresselig og holder derved ledfladerne lidt fra hinanden samtidigt med at den nedsætter gnidningsmodstanden mellem bruskfladerne. Ledvæsken (synovien) medvirker også til ernæring af brusken. Ledbrusken smøres altså af ledvæske, når leddet bruges. Og leddet støttes af en stram kapsel og stærke ledbånd.

Knoglerne som er forbundet med indbyrdes led, inddeles i ledgrupper:

Fibrøse led

F.eks. mellem kranieknoglerne. Er kendetegnet ved at knoglestykkerne ligger tæt op ad hinanden kun adskilt af et fast bindevævslag. Disse led er stærke, men tillader kun ringe bevægelighed imellem knoglerne.

Bruskformede led

F.eks. bruskskiverne mellem ryghvirvlerne.

De ægte led

Indeholder ledvæske omgivet af en ledkapsel og udenfor denne ledkapsel findes ofte forstær­k­ende ledbånd (ligamenter); nævnte ledkapsel er støttende og fibrøs (senet). I ægte led er der store bevægelsesmuligheder og disse sker gnidningsfrit p.gr.a. knoglernes beklædning med ledbrusk. Et ægte led er f.eks. et knæled og albueled.

Drejeled

Findes mellem de to øverste ryghvirvler, som heddes atlas og axis. Denne ledtype muliggør drejning af hovedet.

Hængselled

Tillader simple bøje- og strækkebevægelser. Findes i albuen og fingrene. Knæet er et mere sofistikeret hængselled, idet dette led tillige indeholder en aflåsende rotationsbevægelse.

Glideled

Tillader kun små bevægelser mellem ledflader. Findes imellem håndrods – og fodrodsknoglerne og mellem ryghvirvlernes ledtappe.

Sadelleddet

Muliggør en vid bevægelsesevne. Findes mellem tommelfingeren og tommelfingerens rodled

(trapezbenet).

Ægleddet

Drejer som et æg i et æggebæger. Findes mellem kraniet og øverste halshvirvel og mellem Spole­benet (radius) og håndrodsknoglerne.

Kugleleddet

Tillader både bøje- og strækkebevægelser. Findes i skulder og hofteled.

Nedenfor set en del af sygdomme i sener og led. – Hér kan man introduktionsmæssigt og kort samt ikke udtømmende læse lidt om sygdommene og lidelserne i sener og led, og på nettet kan mere information opsøges.

Sygdomme i sener og led:

Nogle af ovenstående beskrives kort efterfølgende:

Bursitis (Væskeansamlinger eller ophobning at kalk)

Er væskeansamlinger eller ophobning af kalk på steder, hvor muskler og sener glider hen over led og knogler, der hvor der altså er anbragt bursae (slimsække) for at lette bevægeligheden.

En bursa (slimsæk) er en lille stødpude der beskytter udsatte steder på kroppen f.eks. i knæskallen, over albuespidsen og over skulderen.

Distinkt ømhed ved leddet, leddet hæver op, bliver spændt, rødme og bevægelser gør ondt.

Typiskt på forsiden af skulderen, ydersiden af hoften, knæet eller på albuespidsen.

Man kan ikke røre skulderen for smerte og tryk herpå er yderst smertefuldt. Nattesøvnen forstyrres så snart armen kommer under dynen eller behandles med varmepuden. Skulderens bevægelser hæmmes stærkt (frossen skulder) og kræver ro, varme, stram bandage eller medicin.

Især slimsækken over skulderrundingen kan blive meget øm og smertende og må i denne akutte tilstand aldrig få varme, men derimod kolde pakninger. Kræver ro og aflastning og i de sværeste tilfælde kan gives indsprøjtning direkte i slimsækken for at blokere for smerterne.

Terapi endvidere:

I tidlige stadier: lokale ispakninger, hvilket hindrer smerterne og medfører aktiv tilstrømning af blod.

Dagligt flere gange skal patienten lempeligt prøve at føre leddet både udad og fremad. For skulderens vedkommende må hånden føres op i nakken og ned i lænden. Derudover de tidligere nævnte indsprøjtninger direkte i slimsækken.

Ledmus  (Osteochondritis Dissecans)

Der afgrænses et lokaliseret bruskparti i et led, måske p.gr.a. underliggende knogle­henfald, der kan afstødes og blive til en ledmus.

Er ødelæggelse af f.eks. ledskive i knæ efter f.eks. fodboldlæsion.

Årsag kan være ukendt hos unge. Hos ældre enten traumatisk (som følge af legemsbeska­digelse) eller led i en artrose.

Hos unge sidder asteochondritis ofte i candylus inedialis femoris (lårben), capitulum humeri (overarm) eller på patella (knæskallen).

Ved ledmus må disse fjernes og samtidigt skrabes osteochondritten ud.

Hvis osteachandrittis er led i en artrose, kan prognosen være dårlig.

Ledbetændelse (Synovitis)

Er når leddene hæver, idet der kommer ophobninger af hvide blodlegemer i ledkapslen; ligeledes kommer der øget udsivning af ledvæske (synovi), som bliver mere sej og stiv.

Ledbetændelse kan skyldes forskellige infektions- og stofskiftesygdomme og selve ledbetændelsen er en reaktion på dette.

Ledbetændelsen kan både skyldes bakterier eller virus, men kan også være aseptisk (ikke forårsaget af bakterier).

Tilstanden kan være akut, men kan også blive en kronisk lidelse. Ledtilfælde i forbindelse med f.eks. lungebetændelse, influenza, tyfus, meningitis og skarlagensfeber, bliver aldrig kroniske men forsvinder med nævnte sygdomme. Ved f.eks. gonorre, syfilis, tuberkulose og meningitis, kommer der hævelser, smerter og bevægelsesindskrænkninger af enkelte led. Alt med forskellige følger såsom abcesser (pushuler/bylder), gibbus (pukkel på ryg), slidgigt og sammenvoksninger af led (ankylose).

Seneknuder

Er en afgrænset seneskedebetændelse, som er en hård, fast knude fyldt med sej væske (ganglion). Er kosmetisk generende og kan smerte.

Er en lille knude med bindevævskapsel, og den kan med tiden veksle i størrelsen, kan også forsvinde af sig selv, eller efter et hårdt tryk.

Er næsten altid harmløs, men bør vurderes af læge.

Behandling:

Kortison indsprøjtning kan få den til at forsvinde, alternativt operativ fjernelse.

Seneskedebetændelse (Tendovaginitis)

Er smerter i underarm og skulder, der kan have følelig, hørlig knitren i under­armen “kartoffelmels­knitren” (crepitation) og kraftløshed i musklerne. En løber kan få de samme gener i underbenenes forside.

Skyldes hyppigst overanstrengelse, hvorunder der udvikles en irritationstilstand i seneskedens hinder der fortykkes, ligesom der kan dannes fibrinbelægninger, som skurrer mod hinanden under senens bevægelse med en svag knitren. Oftest angribes senerne til underarmens strækkemuskler ved udspringet (origin) fra overarmen.

Skyldes en irritation, fortykkelse af seneskederne, som indvendigt er beklædt med en meget glat, selvsmørende hinde; der rammer belægninger som knitrer, når senen bevæges mellem de fortykkede hinder.

Armen eller læggen bliver øm og musklerne bliver samtidigt hårde og faste p.gr.a. myoser.

I skulderen kan der komme tendovaginitis i senen der løber fra skulderen langs forsiden af overarmen.

I fingrene kan der dannes knuder på senen og seneskedehinden, så fingeren kun kan bevæges i ryk – en såkaldt “springfinger”.

”Betændelsen” skyldes ikke en infektion, da der ingen bakterier er.

Altså ømhed fra tryk og langs seneskederne, og man kan ofte føles knitren p.gr.a. udfæld­ninger i seneskeden. Hævelse og stærk ømhed af både muskel og sene.

Behandling:

Ro, varme, stram forbinding, ultralyd og medicin.

Finde årsag, f.eks. dårlig arbejdsstilling, rigtigt bygget fodstilling m.m. Ro i nogen tid.

I svære tilfælde gipses i nogle uger (ulempe herved = muskelsvind).

I svære tilfælde = røngtenbehandling eller operativ spaltning af seneskeden.

Skulderled:

Princip i skulder.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Tennisalbue/golfalbue

Føles øm og hævet langs sider og er en betændelsestilstand i senefæsterne ved den laterale (udv.) epicondylus Humeri (albue) og betændelsen kan også angribe Bursae (slimsækkene), som er små væskefyldte hulrum, der tjener til at mindske gnidninger mellem leddenes sener og knogler.

Begrebet har været kendt lige siden 1800 tallet, og lidelsen rammer både tennisspillere, squach­udøvere, bordtennisspillere, golfspillere, elektrikere, snedkere og tandlæger, samt mennesker der gentager ensidige bevægelser.

Smerterne stammer fra infiltrationer på overgang mellem muskelsener og periost (benhinde) og undertiden er der tillige kapselsvulst af leddet mellem humerus (overarm) og radius (spoleben) og tillige måske myoser i underarmsmusklerne. Alle subineringer (udaddrejning så håndryg vender nedad) af underarmen generer meget.

Behandling:

Tværmassage af ømme sene med tommelfinger, helst med bøjet arm. Hvile, indgibsning og oplysning i at undgå drejebevægelser. Evt. supplerende kortisonindsprøjtninger.

Golfalbue er det samme som tennisalbue, blot optræder den på indersiden af albuen.

Albue og skulder:

Albue og skulder.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Albueled:

Albueled.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Vand i leddet (Hydrathron)

Er når leddet er ømt og spændt, uden rødme. Hyppigst rammes knæleddene som bliver svære at gå på, fordi ledfladerne ikke er i kontakt med hinanden p.gr.a. ledvæske herimellem. Man kan undertiden føle, at man ikke har kontrol over knæene – at man ikke stoler på dem.

Sker f.eks. når et led overanstrenges eller forvrides.

Lidelsen kan optræde periodisk eller blive kronisk og disponerer da til slidgigt. Oftest svinder væskeansamlingerne på et par uger ved ro, varme (omslag, kortbølge og støttebind om leddet).

Massage at ledkapslen er en god hjælp.

Endvidere gælder, ligesom ved alle ledlidelser, det om at huske daglig optræning af tilstødende muskler som ellers svinder stærkt ind efter bare et par uger, hvilket kan tage måneder at restituere.

Ved særligt hårdt kvæstede led kan der optræde blodudtrækninger i ledhulen, hvorved ”sneboldsknitren“ mærkes ved bevægelse af leddet. Disse blodudtrækninger bør fjernes hurtigst muligt, da man ellers risikerer sammenvoksning af ledfladerne og stivhed i leddet, som ellers bliver vanskeligt at behandle.

Pus i led (Pyarthron)

Opstår enten ved spredning af stafylococcer – eller streptococcer fra betændelse fra et andet sted i kroppen, eller ved direkte infektion indefra.

Forårsager feber og leddet bliver spændt, rødt og ømt.

Behandling

Pincillin og operativ behandling samt genoptræning.

Vævsvæsken (Synovi) – ledvæske og bursae

Også i ledkapsler omkring leddene, f.eks. albuen og knæet, findes der vævsvæske. Ligeledes er der synovi i slimsækkene (bursae), som jo er små “stødpuder“.

Forskellen på den interstitielle vævsvæske og ledvæsken (synovien) er at synovien indeholder meget større mængder mucopolysaccharides end vævsvæsken interstitielt. Årsagen til dette er ikke kendt, men man mener at nævnte stof er afgivet som sekret fra nærliggende vævsceller.

I synoviale hulheder (ledkapsler og slimsække – synovialis og bursae) er der, ligesom i andre potentielle hulheder, en tendens til at proteiner samles (ophobes) og disse (proteinerne) kan kun blive sendt tilbage i cirkulations­systemet (kredsløbet) via lymfesystemet, da proteinerne er for store til at blive opsuget i blodkarsystemets kapillærer. Hvis proteinerne ikke kan returnere ordentligt til kredsløbet vil synovialisområdet (ledkapslerne og bursae) svulme op.

Ledkapslers og bursaes vægmembraner er ikke såkaldte ægte membraner (barrierer); der tillades nemlig, i modsætning til de ægte membraner, diffusion (gennem­strømning), og dette giver proteinerne mulighed for at, sammen med vævsvæske, at komme ud til lymfesystemet og returneres til kredsløbet.

Trykket i ledkapsler og bursae er omkring 8 -10 mm.hg.

Hælsmerter

Kan være forårsaget af forskellige traumer f.eks. calcaneusfraktur (brud på hæl) og hælseneruptur (bristning af bløde legemsdele), tumor, artroitis eller artrose eller en aseptisk (som er fri for bakterier; steril) knogle­nekrose (hendøen af knoglevæv).

En peritendinitis (betændelse i sener i omkreds) eller bursitis (betændelse i en bursae) ved achillessenen kan opstå p.gr.a. overbelastning og give smerter, svulst, ømhed og evt. følelig (palpapel) krepitation (knitrende lyd). Se også: Muskelbrist/senebrist.

Behandling

Aflastning, evt. gips i en periode. Ved akutte tilstande røngtenbehandling eller kortisonindsprøjtninger og evt. operativ fjernelse af bursa.

Princip i fod:

Princip i fod.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Hælspore (calcar calcanei)

Hælspore består i en knogleudtrædning under calcaneus (hælen) svarende til aponeurosens (senehindens) tilhæftning. Den kan give lokal ømhed samt belastningssmerter og må behandles med indlæg og med aflastning til det ramte parti.

Knyst (Hallux valgus)

Er altså trykgener fra knyst og tæer og belastningssmerter fra forfoden. Bursaen (slimsæk­ken) kan blive inflammeret og give akutte gener, evt. med perforation (gennembrydning).

Altid samtidig forfodsfald, spredning af forfoden. 1. metatars er rettet medialt og 1.tå devierer  (afviger, afbøjer) lateralt og en subluksation (forskydning af to ledflader i f. t. hinanden) i grundleddet.

Den egentlige knyst består af det prominerende (fremragende) caput (hoved) af 1. metatars, hvor der kan komme en eksostose (bensvulst der udgår fra en knogles overflade), og hvor der ofte opstår en bursa (slimsæk).

Hallux valgus er en belastningsdeformitet og forværres af uhensigtsmæssigt fodtøj.

Behandling:

Aflastning af knysten ved passende fodtøj, støtte, indlæg, evt. operation.

Knyst – fødder

Opstår når storetåen giver efter for sidetryk fra fodtøjet. I de fleste tilfælde ligger storetåen skævt ind over- eller under de øvrige tæer, hvorved storetåens grundled stikker frem.

Der kan da opstå betændelse i slimsækken ved storetåens grundled. Denne betændelse forårsager smerte, hævelse og eventuelt rødfarvning.

Vedvarende trykirritation kan medføre, at der dannes ekstra knoglevæv på trykstedet. Herved vokser knysten og trykket øges.

Platfod

Er en affladning af fodens længdebue og ofte tillige en affladning af tværbuen, forfodsfald, en valgusstilling (valgus = skævbenet) af bagfoden og abduktion af forreste del af foden.

Kan opstå p.gr.a. øget belastning f.eks. ved overvægt, ved langvarigt gående eller stående arbejde eller ved arbejde, hvor der skal bæres tunge byrder til stadighed.

Kan også opstå efter traumer f.eks. efter calcaneusfraktur, p.gr.a. pareser (lettere lammelser), kompensatorisk ved fejlstilling af benene f.eks. hjulbenethed.

Ofte finder man ikke årsagen og man regner da med en almen svækkelse af ligamenter (bånd, sener), kapsler og muskler i foden.

Normalt er nyfødte platfodede meget udtalt, hvilket retter sig når barnet begynder at gå.

Der er belastningssmerter og evt. akutte smerter l foden og spasmer, især i peroneerne (lægbenene).

Behandling:

Den bløde platfod: indlæg eller evt. ortopædisk fodtøj.

Den kontrakte platfod (krumbøjede): behandle den akutte smertetilstand med aflastning og varmebehandling. Hvis udtalt og langvarigt subtalartrodese. Uden behandling: varige smerter og evt. sekundær artrose.

Hulfod (cavusfod – Pes cavus)

Er en øgning af længdebuen. Er i reglen kongenit (medfødt). Kan opstå ved forstyrrelser i muskelbalancen.

Tæerne er dorsalflekterede i grundleddene og står i hammertåstilling. Capita (hovederne) af metatarserne (mellemfodsbenene) belastes og der kommer kallositeter.

Belastningsgener fra forfoden, derefter trykgener fra hammertæerne, evt. smerter i svang. Men ofte slet ingen symptomer.

Behandling:

Wisbrunindlæg hos børn, passende fodtøj hos voksne. Operation.

God prognose; ellers vedvarende smerter og risiko for senere sekundær artrose.

Forfodsplatfod (Pes transverso – planus)

Er en affladning af fodens tværbue med samtidig breddeforøgelser, en spredning af metatarserne og en adduktion af 1. metatars.

Årsag er misforhold mellem belastningskravet og fodens styrke, og snævert fodtøj og er hyppig hos kvinder (ligesom hallux valgus).

Smerter og lokal trykømhed.

Behandling:

Forfodsindlæg med en pelotte (den afrundede del på en bandage som skal udøve et tryk). I svære tilfælde resektion af capita (hoveder). Resektion af nerven.

Generne recidiverer (tilbagevender) ofte trods behandling.

Forstuvning

Er en overstrækning af et led, således at ledfladerne et kort øjeblik er ude af kontakt med hinanden.

Den overdrevne eller forkerte bevægelse forårsager oftest større eller mindre rifter i ledkapslen, hvorved leddet bliver lidt løst indtil kapslen er lægt.

I visse tilfælde holder ledkapslen til belastningen, og i stedet afrives en lille flis ved kapslens tilhæft i knoglen.

Symptomerne er smerter som kan være betydelige, ømhed og hævelse. Blødningen fra den beskadigede kapsel trænger ind i leddet, som svulmer op. Ligeledes trænger blødningen ud i omgivelserne, der også hæver op og siden musfarves.

Behandling:

Led i ro, massage, koldtvandsomslag på nogle gange i det første døgn. Derefter varme omslag.

Hammertæer (Digitus malleus)

Er betegnelsen for en tå der er skubbet tilbage. Ses f.eks. ofte, hvor anden tå er længere end storetåen, og der kun er taget hensyn til storetåens længde ved skokøbet.

Tåen bliver da bøjet opad i inderste led og nedad i de to yderste led. Knoen bliver herved stærkt udsat for tryk, og der kan nemt dannes hård hud og ligtorne.

Findes sammen med Hallux valgus (knyst) og Pes transverso – planus (forfodsplatfod).

Tæerne står dorsallukserede (dorsalforskudte) i grundleddene og har en fikseret fleksionskon­traktur (bøjet tvangsstilling) i mellemleddene.

Tryk og clavi (ligtorne) fra fodtøjet.

Behandling:

Aflastning eller operation.

Hammertæer.

Skæv storetå (overlagte tæer)

Ses hos mange ældre mennesker. Storetå drejer hen imod de øvrige tæer, så fod bliver spids. Samtidigt kommer der en knyst ved roden af storetåen.

Årsag: kan være medfødt, snævre, spidse sko med for lidt plads og manglende muskeltræning af den nøgne fod. Kan opereres.

Skæv storetå (korslagte tæer).

Ledsymptomer ved infektionssygdomme og maligne (ondartede) sygdomme

Ved infektionssygdomme (bakterier, virus og svampe) er forbigående ledsymptomer almindelige.

Kan dog forveksles med artritis, de tidlige stadier af andre ledsygdomme (reumatoid arthritis og febris rheumatica) – (kronisk leddegigt og gigtfeber), ligesom artralgier (ledsmerter) eller andre ledsymptomer ved forskellige maligne (ondartede sygdomme) såsom: karcinomer, leukæmier, M.B. Hodgkin og colitis ulcerosa.

Sjældent forekommer alvorligere ledkomplikationer såsom: purulent artritis ved sepsis (pusdannende leddegigt ved ondartet blodforgiftning forårsaget af sårbakterier).

Springfinger (Peritendinitis stenosans)

Springfinger opstår hvor sener glider henover hinanden over knoglekanter eller gennem seneskeder eller kulisser: (senestyr).

P.gr.a. en tenformet fortykkelse på senen, kommer den i klemme og frigøres med et lille smæld.

Digitus saltom sidder ved flexorerne til 1., 3. eller 4. finger ud for grundleddet og er ofte af traumatisk art (oprindelse).

Springfinger hos spædbørn og mindre børn har sikkert en kongenit (medfødt) årsag.

Symptomer altså: Omtalte spring, som dog ikke altid er der – samt smerter og ømhed.

Palpapel (til at tage og føle på) knude og evt. kan springet føles.

Behandling:

Hos børn spaltes seneskeden. operation. Hos voksne hydrocortisoninjektioner eller operation.

Prognose: God, og en del tilfælde forsvinder spontant.

Princip i hånd:

Princip i hånd.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Skulderledkapsel inflammation (Periarthrosis Humeroscapularis)

Inflammatorisk lidelse i skulderledkapsel og omgivende væv. Smerter og bevægelsesindskrænkninger i skulderled.

Både synovialis, den fibrøse kapsel og periartikulære (omkring leddeling, knogle- led og ledforbindelser) bindevæv inddrages i de inflammatoriske forandringer, hvilket afstedkommer sammenvoksninger og skrumpninger, som så forårsager bevægelsesindskrænkninger.

Opstår oftest efter 40 års alderen og er noget hyppigere hos kvinder.

Gradvis og snigende udvikling med strålesmerter fra skulder ud i overekstremiteterne og ud i 1. og 2. finger, og mod hals og scapula (skulderblad). Specielt abduktion i skulderleddet kan udløse kraftige smerter. Ofte beskeden direkte ømhed af skulder, men distinkt og lokaliseret til bursae (slimsække) eller sener.

I svære tilfælde ankylose (ledstivhed). Ret hurtigt udvikles atrofi (svind af legemets væv eller organer).

Sygdomsforløb oftest over uger til måneder, men god prognose og som regel fuld remission (gradvis aftagen af sygdomssyptom) under behandling.

Ved diagnose er kendetegnet manglende almensyptomer.

Behandling:

Medicin (f.eks. salicylater), fysiurgisk terapi. Ved bevægelsesindskrænkning uden smerter kan brisement forsøges. Profylaksen (anvendelsen af sygdomsbehandlingen) er afgørende – skulderleddet mobiliseres snarest ved læsioner af eller pareser (lette lammelser) i over­ekstremiteterne (armene). Mitella (trekantet bærebind til armen) bør undgås.

Cyster i ledbrusk

Er når leddene deformeres i forbindelse med vitaminmangel og stofskiftesygdomme, hvor der oftest også vil være cyster (opklaringer) i knogler. Leddene deformeres og der udvikles svær slidgigt.

Ved kalkudsivning i rygsøjle får patienten en lille lavstammet krop.

Behandling:

Ved kalkudsivning i knogler gives indgift af kalk og D- vitamin eller anaboliske steroider (opbyggen af processer i stofskiftet).

Forandringer i led

Er forandring af skuldre, hånd – fingre eller fod – tæer, hvor leddene bliver svulne, ømme og med øget svedtendens af huden. Efterhånden udvikler der sig total stivhed af led og kalksvind i de omgivende knogler, ligesom der udvikler sig hudforandringer.

Sker efter svære læsioner af arme og ben, ved hjerneblødninger eller hjerteblodprop.

Behandling:

Indsprøjtning i de sympatiske nervestrengknuder og fysiurgisk optræning og led og muskler.

Gigtfeber (Febris rheumatica)

Er en bindevævssygdom. Berører især de store led: fodled, knæled, hofteled, albueled og håndled, som også bliver bevægelsesindskrænkede.

Hyppigst hos 5-15 årige; sjældent før 2. år og efter det 50. år.

Fremkaldes af streptococcer. Høj feber, udtalt sved og pulsøgning samt springende ledtilfælde. Leddene er svulne og smertende, undertiden røde og varme, og læggene kan få røde Ømme knuder (knuderosen).

Modsat den gradvis snigende leddegigt er ledkapselsvulsten hér tilbøjelig til at springe fra led til led, i varighed fra få timer til dage.

Behandling:

Hygiejniske tiltag, pincillin, kortison, salicylatpræparater mod ledsmerterne, sengeleje hvilket aflaster hjertet, undgåelse af strabadser. Ledvæskeundersøgelse.

Den akutte fase er over 2-3 mdr. 2 % – især børn dør. Børn skal have antibiotika i hele skole­alderen; voksne i mindst 2 år. Større legemlige anstrengelser frarådes 2 år efter anfald, og regelmæssig kontrol i 2-3 år efter.

Hale- korsbensmerter og ømhed (Coccygodyni)

Ømhed og smerter i haleben; skyldes irritation af leddet mellem hale- og korsben. Ofte efter et fald på sædet.

Behandling:

Pude under hver sædebenskno (tuber ischii), kortbølgebehandling og operation.

Overbevægelighed (det hybermobile syndrom)

Hos nogle meget smidige mennesker kan overbevægelighed være så udtalt, at de kan føre tommelfingeren op langs underarmen – eller sætte fødderne om i nakken. Er ikke en sygdom men en variant af det normale hos ca. 2-3 % af befolkningen (slangemennesker).

Årsag ligger i ledbånd og sener som er for lange og for slappe. Tilstand er arvelig og kan medføre manglende stabilitet i leddene, således at f.eks. fodled lettere forstuver, knæled lettere bliver overbelastede p.gr.a. overstrækning og skulderleddet bliver ustabilt. Disse mennesker lider ofte af rygsmerter (kroniske) fordi de må bruge mange muskler hele dagen for at holde sig oprejst, hvad enten de sidder eller står.

Ofte vågner patienterne med smerter tidligt om morgenen, fordi ryggen bliver belastet og træt, når musklerne under søvnen slapper af.

Behandling:

Alsidig styrketræning, undgå smidighedsøvelser og tunge løft, fast soveunderlag, børn skånes for akrobatik og smidighedsøvelser i skolen.

Medfødt hofteledsskred (luxativ coxae congenita)

Lårbenshovedet glider op på udsiden af hoften; giver “andegang”.

Uden behandling = svær slidgigt i hofteled og forandringer i rygsøjlen.

Behandling: hos børn bandage, gipsbandager. Hos voksne operation ved opbygning af “tagskæg”, til modhold af caput femoris.

GIGT

Gigtsygdomme

Gigt generelt

Gigt er smerter og sygdomme i kroppens bevægelige dele, altså muskler, sener, led og knogler. Gigt kan medføre kroniske smerter.

Gigt kan være arveligt, men de fleste gigtlidelser skyldes nedslidning og fejlbelastning. Gigt kan også udløses af anden sygdom, f.eks. stofskiftelidelser og infektioner.

Der findes mange forskellige behandlingsmetoder vedr. de forskellige gigttyper, men fælles for dem alle gælder, at det drejer sig om at bevæge led uden at overbelaste disse. Man må undgå at over­anstrenge sig i sine bevægelser (overbelaste muskler og led), således at man opretholder sin bevægelighed i sine led samt muskelkraften i sine muskler. Også kosten influerer.

Slidgigt generelt (Artrosis – Artrose)

Udvikler sig langsomt og kan opstå som følge af ensidigt og gentaget arbejdsforløb – eller som følge af skader udviklet under sportsudøvelse. Hævelse og smerter i fingrenes yderled kan være tegn på slidgigt.

I rygsøjlen forekommer slidgigt oftest i skiverne (disci) mellem hvirvlerne, hvor der kan ses udvækster af kalk og forandringer i de små sideled (sideprocesser) og ved forkalkning af ledbånd. Hård og ensidig muskelbelastning – eller overvægt kan skade (nedbryde) brusken – evt. til smertende betændelses­tilstand. Brusken kan nedbrydes p.gr.a. manglende ernæring fra ledvæsken, som ikke dannes i tilstrækkelig mængde, når man bruger sine led for lidt i det daglige.

Slidgigt rammer især hofteled og knæled, og især hos ældre. Hos kvinder er slidgigt mest almindelig i fingerled og tommelfingerled, idet der på fingerleddene kan optræde ømme knuder som senere overgår til synligt knudrede led.

Slidte led (arthrosis) kan opstå overalt ved for megen eller forkert brug. Ledbrusken afflades evt. med dybe ar ned til den underliggende knogle. Ledkapslen (synovialis’en) fortykkes og langs leddets kanter kommer der udvikling af knoglespidser (osteofyter). Ledvæsken (synovien) bliver sejere, (hvilket dog kan lindres ved kortisonindsprøjtninger, der gør ledvæsken mere letflydende).

Blodforsyningen bliver utilstrækkelig og affaldsprodukterne fjernes ikke nemt nok.

Symptomerne opstår af to årsager: Knoglespidserne (osteofyterne) trykker på de omliggende nerver og fordi leddet arbejder skævt, hvorved der udvikles infiltrationer i musklerne, der skal bevæge det slidte led.

Patienten må være opmærksom på at, mest muligt at skåne led ved rigtige bevægestillinger, undgå arbejde i leddenes yderstillinger, optræne musklerne til at holde musklerne i midterstilling ved arbejde.

Kulde og træk og dårlige arbejdsstillinger har betydning for udvikling, ligesom dårligt helede brud, medfødte defekter og andre afvigelser spiller ind.

Mærkeligt nok er langvarige men normale belastninger som f.eks. distanceløb, ikke fremmende på slidgigt.

Slidgigt kan ende med kroniske smerter selv i hvile.

Slidgigt er altså nedbrydning af ledbrusk så ledfladerne bliver ujævne og ikke længere passer til hinanden, der kommer udvækster af ny knogle på kanterne af leddet, ledkapslen bliver tyk og stram og musklerne omkring leddet kan blive slappe og kraftløse eller strammende og hæmmende.

Vigtigt at holde vægt nede. Led bør aflastes men bruges. Manglende brug forværrer.

Slidgigt ses hos ældre samt hos yngre som komplikation til intraartikulær (inde i leddeling, knogleled og ledforbindelser) lidelser.

Er en tilgrundegåen af brusk og underliggende knogle.

Der opstår hypertrofi (overernæring) af synovialis (ledkapslen, ledhinden) med væskeansamling i leddet, hypertrofiske granulationer (små kornede dannelser af bindevæv, der fremkommer ved et sårs heling) på ledfladerne og knoglenydannelse (osteofyter) på ledrandene.

Årsager til en artrose:

Kan være en inkongruens (uoverensstemmelse i) af leddene af kongenit (medfødt eller af traumatisk (som følge af legemsbeskadigelse) natur.

Kan være en følge efter infektion.

Men i reglen regner man artrose som et alderdomsfænomen forårsaget at ændrede vaskulære (noget der har med kar at gøre) forhold.

Opstår især i led der er udsat for belastning, hofte og knæled og de er ofte multiple (samtidigt forbundne) tilfælde.

I de tidlige stadier er der kun periodiske smerter og kun ved belastning, men i de senere stadier er smerterne også til stede i hviletilstand – desuden er der hævelser.

Diagnosen stilles bl.a. på den såkaldte belastningstriade:

– smerter når patient begynder at gå

– når gangen har varet lidt forsvinder smerter en tid

– og kommer igen efter længere belastning.

Desuden bemærkes ansamling, skurren og knagen i leddet ved bevægelser og indskrænket bevægelighed.

Behandling:

Kan bestå i den konservative (bevarende, vedligeholdende) behandling som er artroseøvelser og anden fysiurgisk behandling.

Aflastning, stokke, bandager, operation og røngtenbehandling kan hjælpe, men oftest kun en kort tid.

Prognose: Sygdommen progredierer (skrider frem) altid.

Kronisk leddegigt (Arthritis rheumatoides)

Leddegigt er en ikke bakteriel kronisk lidelse, og er karakteristisk ved at der er en vedvarende betændelses­tilstand i ledhinderne, specielt led i arme og ben. Ødelæggelser af knogler og brusk kan med tiden blive effekten af leddegigt. Leddegigt kan være arveligt betinget.

Symptomerne er længerevarende morgenstivhed, synlige ledhævelser især på hænders grund- og mellemled, og på håndled, knæ og fødder.

Leddegigt kan medføre skader på andre organer. Knogleskørhed kan opstå.

Er den alvorligste af de aseptiske (som er fri for bakterier i steril) ledsygdomme. Findes hos 1 % af befolkningen, er 4 gange så hyppig hos kvinder som mænd.

Opstår hos kvinder efter fødsler, i overgangsalderen eller i alderdommen. Er altså hyppigst hos midaldrende kvinder, men ellers hos begge køn og selv hos børn.

Sygdommen kan svinde af sig selv.

Snigende start med kapselsvulst og ømhed af fingrenes grundled eller et knæled. Leddet er ikke rødt men typiskt stift om morgenen eller efter hvile. Tilkommer muskelsvind af hånd eller lårmuskler. Samtidig let feber og hævelser af lymfekirtlerne i de ramte leds nærhed. Forøgede mængder hvide blodlegemer i ledvæsken. Ledkapselsvulster kommer i vejen for fingres sener, hvorved fingre bliver skæve og senere deformerede, som” bajonetter” eller” svanehalse “.

Man mener at det er udsondrede enzymer som beskadiger ledvævet.

Flg. kan angribes af stivhed, kapselsvulst og deformering:

Fingres grund- og mellemled, tåleddene, knæ, håndled, halsrygsøjlen og til tider skuldrene.

I leddene kommer der betændt væv som limer leddene sammen (ankylose), og det endda i, for leddene uheldige stillinger, således at fingre deformeres, knæene krummer og fødderne forkrøb­lede.

Alt kan til sidst ende med total ubevægelighed, uden mulighed for at kunne gå eller sidde.

Starter altså med betændelse i ledhinden, ofte i fingrenes grundled og symmetrisk på begge hænder. Smerter og hævelser af leddet og udtalt stivhed i led og muskler om morgenen.

Efterhånden angribes flere led. Alt bindevæv og alle muskler kan angribes.

Betændelsen i ledhinden griber efterhånden over på hele leddet, og hvis det bliver belastet kan leddet blive helt ødelagt.

Er en diffus (spredt, udbredt) bindevævssygdom. Har et karakteristisk forløb og medfører som regel karakteristiske leddeformiteter. Indtræder ved 30-40 års alderen. Inflammatoriske bindevævsforandringer, der også inddrager karvæggen. Der dannes granulationsvæv (små kornede dannelser af bindevæv, der fremkommer ved et sårs heling) i synovialiskapslen (ledkapslen), som destruerer ledbrusk og underliggende knogle samtidigt med inflammatorisk ekssudat (betændelsesprodukt der skyldes udsvedning af blodets bestanddele, især hvide blodlegemer) i ledhulen.

Senere ses fibrøs (organs omdannelse til bindevæv) og ossøs (benet, knoglet, i benvævet) ankylose (ledstivhed); ligesom forandringer ses i bursae (slimsække) og seneskeder samt faste subkutane (underhuds) knuder (noduli rheumatici) i forskellige størrelser. Der kan også optræde vaskulitter og inflammatoriske bindevævsforandringer i f.eks. hud, muskler og lunger.

Snigende forløb: vage almensymptomer = træthed, anoreksi (appetitløshed), vægttab, evt. feber, smerter og stivhed i leddene ofte i form af morgenstivhed, senere tenformet hævelse af leddene som følge af ledansamlinger og kapselsvulst, aktiv og passiv bevægelsesindskrænkning.

Typiskt er altså de symmetriske angreb af leddene. Oftest først i fingres og tæers grund- og mellemled, dernæst inddrages de store led: håndled, knæled, albueled, fodled, skulder led, hofteled og kæbeled. Columna cervicalis (halshvirvler) inddrages til tider, men som regel går de øvrige led i columna og sacro – iliacaleddene, fri af angrebene.

Hud på hænder og fødder er kold, svedende og bleg, senere bliver huden atrofisk (svind af legemets væv eller organer) og brunligt pigmenteret.

Hos 20 % af patienterne ses 2-20 mm. store subkutane knuder (noduli rheumatici), enten avoide (ovale) eller runde; de er indolente (slap, sløv, ufølsom), frit forskydelige og lokaliserede nær leddene på områder udsat for tryk; især på bagsiden af underarme og nær albueled.

Seneskeder og bursae (slimsække) kan være sæde for betydelig hævelse, specielt håndens dorsale seneskeder og bursae subkutanea olecrani (de i albuernes underhud siddende slimsække).

Almindeligt er også hævelser af lymfeknuder, specielt de kubitale (cubitus = albuen).

Desuden øjensymptomer, lungeinfiltrationer m.m.

Laboratorieundersøgelse af ledvæske viser nedsat viskositet (væskes tyktflydenhed) og opaliserende (spiller i alle farver) ledvæske (synovi).

Årelangt sygdomsforløb, i begyndelsen med lange perioder med næsten komplet remission (gradvis aftagen af sygdomssymptom), der afløses af en kronisk fase.

Komplikationer: infektioner og amyloidose, der specielt i nyrerne indebærer en alvorlig prognose (bedømmelse af en sygs helbredelsesudsigter).

Ved den juvenile (tidlige, ungdommelige) A. R. er varig helbredelse ca. 50 %.

Behandling:

Sengeleje ved feber og påvirket almentilstand. Rigtig kost specielt m.h.t. proteiner og vitaminer. Medikamenter analgetisk (smertestillende) og antiinflammatorisk, salicylater. I tidlige stadier og når salicylater ikke virker, behandles med” guldkuren”, som kan fremkalde langvarige remissioner (gradvis aftagen af sygdomssymptom) og hjælper i øvrigt 70-80 % af patienterne, men opmærksomhed på allergiske og toksiske (som er eller hører til toksin, gift) bivirkninger; derfor regelmæssig laboratoriekontrol.

Fysiurgisk behandling, hydroterapi, hurtige overvejelser vedr. evt. revalidering. Operation specielt på knæled, overekstremiteternes (armes) led samt ved bursitter (slimsække og tenosynovitter). (senebetændelse).

Smertestillende midler, sygegymnastik, natlige gibsskinner omkring leddene, kortisonbehandling, den såkaldte guldkur (guldsaltindsprøjtninger), massage, varme, kortbølgebehandling, operation af led hvor syge ledkapslers indre flade i størst mulig udstrækning fjernes.

Sværere tilfælde af leddegigt angriber altid de øverste nakkeled, hvorfor kraftig foroverbøjning kan beskadige de angrebne led alvorligt; sikkerhedssele i bil suppleres med halskrave. Alle angrebne led tåler ikke stor belastning, derfor forsigtig.

Rygsøjleleddegigt (Spondylitis anchylopoietica – Morbus Bechterew)

Er aseptisk (som er fri for bakterier, steril) og har hovedsæde i rygsøjlen; rammer mest unge mænd (80-90 % er mænd) i 20-30 års alderen.

Der opstår betændelse i rygsøjlens små led under torntappene (processus spinosus) og der dannes forkalkning (knoglebroer) henover hvirvelskivernes forside. Desuden betændelse i leddene mellem nøgleben, ribben og brystben, hvorved vejrtrækningen besværliggøres.

Bindevævsstramninger i skuldre og hofter afstedkommer at patienten får en luvende foroverbøjet stilling. Hos 3 % aortitis og aortainsufficiens. 1/5 har øjensymptomer. Hos 1/3 optræder perifere ledsymptomer specielt i skuldre og hofteled.

Sygdomsaktiviteten hos mænd er 2-3 år, efterlader ofte stor invaliditet (columna- indskrænk­­­ninger – rygsøjle). Hos kvinder langt lettere forløb og standser ofte i tidlige stadier.

Behandling:

En ikke ufarlig røngtenbehandling, kortisonpræparater imod bindevævsstramninger, syge­gymnastik, åndedrætsøvelser og udspændende øvelser for skuldre og hofter.

Røngtenundersøgelser viser: de første forandringer i sacroiliacaleddene, ledspalter udslettes, forkalkning af de lange ligamenter (bånd- sener). Laboratorieundersøgelser viser moderat anæmi (blodmangel). I de primære (første), smertefulde stadier, kan støttekorset lindre noget, men hvis columna (rygrad) til slut er fikseret i en så betydelig kyfose (rygradskrumning) at patienten ikke kan løfte hovedet så meget at han kan se frem, kan osteotemi foretages.

Cervicale rygsøjle:

Leddegigt i rygsøjle.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Rygsøjlens svaj:

Rygsøjlens svaj.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

Podagra (urinsyregigt):

Sygdomsformer Podagra, kaldes ofte rigmandsgigt, da den ofte rammer mad og ølglade mennesker.

Smerterne skyldes ophobning af urinsyre i ledkapslen og dens omgivelser; og hævelserne skyldes nåleformede urinsyrekrystaller som stikker ledhinden indvendigt og får leddet til at svulme op.

Podagraen er karakteriseret ved natlige smerter (eller om aftenen) i storetågrundleddet, der bliver svullent og rødt (glødende bly i leddet). Men alle led kan rammes. Anfalds varighed er nogle dage, men kan udvikle sig til en kronisk lidelse med svært deformerede led.

Urinsyren nedbryder ledbrusk, hvorfor der på røntgenbilleder kan ses opklaringer (cyster) i knogle- og bruskvæv. Urinsyren danner også knuder i vævet omkring leddene, disse knuder hedder Tophi og sidder også typiskt på ørernes kanter.

Urinsyregigten ”den ægte gigt” er en stofskiftesygdom hvor urinsyren ophobes i organismen, først og fremmest i ledbrusken. Rammer oftest lidt fedladne, korthalsede, “blomstrende typer”. Ses ofte sammen med for højt blodtryk, sukkersyge, fedme og polycytæmi (for mange røde blod­legemer).

De pludselige anfald af gigt i de enkelte led bliver ofte udløst af en stor middag – men også influenza, halsbetændelse og lignende kan virke udløsende. Ofte feber under anfald. Anfald varer oftest kun i nogle få dage. Ved hyppige anfald ofte blivende forandringer i leddene.

Sygdommen er arveligt betinget og langt hyppigere hos mænd (95 %). Debuterer som 30-40 årig. Hos kvinder først efter memopausen.

Huden over leddet bliver rødblå, glinsende og varm. Temp. stigning evt. op til 40 grader. Almen­tilstanden påvirket. Normal gennemsnitsalder opnås.

Sygdommen kaldes:

Gonagra – når det sidder i knæled.

Omagra – når det sidder i skulderled.

Recidiverende (tilbagevendende) anfald er almindelige, i begyndelsen med års intervaller, senere tiltagende anfaldsfrekvens. Efterhånden konverteres til kronisk polyarthritis urica, der inddrager hænders led, fødders led, fodled, håndled, knæled og albueled. Permanent kapselsvulst, indskrænket bevægelighed og leddeformitet.

Med tiltagende sygdomsvarighed: Tophi (knuder) fra få millimeter til flere cm. Store i bindevæv, specielt lokaliseret til bursae (slimsække), seneskeder og brusk (i det ydre øre), olecranon (albue), pateæla (knæskal), hænder og fødder. Hos 20 % påvirkning af nyrefunktionen. Øget forekomst af arteriosklerose og arteriel hypertension.

Laboratorieundersøgelse af ledvæske. Tophier punkteres og udtagning af urater. Røngtenunder­søgelser af knogler, der afslører urataflejringer i form af opklaringer ”billetklip”, især ved hånd- og fodknogler. Ligeledes ses afsmalning af ledspalten og destruktive knogleforandringer.

Behandling:

Medikamenter der får blodbanens urinsyreniveau på normalt niveau i 1-2 år.

Diæt ved nedsættelse af kødforbrug, indvoldsmad, sherry, portvin, bourgogne og maltholdigt øl. Under anfald hjælper colchicin, kortison samt mælk og grønsager. Ved kroniske tilstande tillige fysiurgisk behandling af de ramte led. Drikke rigeligt med vand.

Slidgigt i rygsøjle (Spondylosis)       

Rammer alle de små ægte led mellem hvirvlerne men også de elastiske hvirvelskiver. Mest udbredt i hals- og lænderygsøjle.

I de små led kommer der bevægelsesindskrænkninger og små knoglenydannelser (osteofytter) som kan trykke på nerverne til arme og ben, således at der kommer smerter, prikken, stikken og lammelser.

Hovedårsagen til smerter er den ændrede bevægelighed mellem hvirvelskiverne (disci) og rygsøjlens egne led, samt infiltrationer i musklerne i armene (brachialgi), i lænd (lumbago) og i benene (iskias).

Er altså en artrose lokaliseret til columna (rygsøjle). Forandringer i de små led og i discivertebrales. Kompenserende muskelarbejde afstedkommer myoser i muskulaturen. Lidelsen kan sidde overalt i columna men er hyppigst lumbalt (ved lænd) og cervikalt (ved rygsøjles øvre del) placeret.

Smerter fortrinsvis ved bevægelser og ofte af træthedstype. Smerter kan til stråle ud i benene og armene. Komplikationer er rodtryk og myoser.

Behandling:

Røntgen der smertefrigør nerverødderne og samtidigt svinder muskelinfiltrationerne. Kiropraktisk behandling er uden effekt. Led skal hver dag føres til den yderste grænse, men ubelastet. Evt. hold i ryggen (låsninger) el. i nakke kan ofte løsnes ved stræk eller manipulationsbehandlinger.

Aflastning ved ro og hvile, evt. sengeleje i en tid ved mere akutte symptomer. Støttekorset kan hjælpe en del. Røngtenbehandling og fysioterapi kan have en forbigående effekt. Hvis spondylosen er lokaliseret til højst et par hvirvler kan spondylodese udføres.

Lidelsen progredierer trods behandling.

Slidgigt i lænd:

Slidgigt i lænderygsøjlen.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Leddegigt, urinrørsbetændelse – betændelse (Artritis Simplex – Mb. Reiter)

Sygdommen er karakteriseret ved arthritis (leddegigt), urethritis (urinrørsbetændelse) og conjunetivitis (betændelse). Ofte mangler dog et af symptomerne, specielt conjunctivitis.

Forårsages muligvis af infektioner i urinvejene (mycoplasma).

Er sjælden hos yngre mænd.

Sygdommen debuterer typiskt med urethritis (urinrørsbetændelse), derefter conjunctivitis (betændelse) og senere arthritis (leddegigt), som hurtigt kommer til at dominere sygdomsbilledet.

Der er ofte tale om polyarthritis (samtidig betændelse i flere led) med migrerende (vandrende) ledmanifestationer (ledtilkendegivelser).

Alle led kan inddrages, dog hyppigst fra de store belastede led: knæled, fodled og sacriiliacaleddene (hofteled) samt metatarsarlia (overside af fod) og håndled. De angrebne led er hævede, ømme og med øget synovi (ledvæske). Hertil kommer urinvejssymptomer. I akut tilstand kan optræde feber og almentilstanden er påvirket.

Sygdommen remitterer (gradvis aftagende) som regel spontant i løbet af 3-4 uger, men recidiver (tilbagevende tilstande) er almindelige, som, hvis disse bliver hyppige, kan føre til kroniske ledmanifestationer.

Behandling:

Bekæmpelse af urinvejsinfektionerne. Salicylater vil ofte være tilstrækkelige.

Skulderslidgigt (Arthrosis Humeri)

Er smerter og bevægelsesindskrænkning. Smerter forværres ved bevægelser. Vanskeligt at føre armen udad eller dreje denne. Kan vare i 1/2 – 3/4 år.

Behandling:

Led kommer i gang igen ved kortisonindsprøjtninger (binyrebarkhormoner) i leddet samt ledfri­gøring ved fysioterapeut.

Slidgigt i nakken

Mennesker med slidgigt i nakken må ikke løfte eller udføre tungt arbejde med armene, idet al vægt som bæres i armen overføres til de midterste halshvirvler via Deltoideus (skuldermuskel) og i den midterste del af Trapezius (hættemusklen).

Hvirvler kommer til at sidde for tæt, og leddene mellem hvirvelbuerne kommer i spænd. Resultat bliver at personen synker sammen og stivner, det bliver svært at dreje hovedet eller kigge opad.

Sammenfald af halssøjle medfører nakke- skuldersmerter og spændinger, og måske smerter ud i armen; tillige hovedpine og muskelstivhed. Alt arbejde med hovedet i fastlåste, skæve stillinger forværrer situationen.

Slidgigt i fingre

Fortykkelser ved især de yderste fingerled. Disse fortykkelser betegnes som Herbendenske Knuder. Leddene må skånes. Røntgen og kortbølgebehandling.

Ellers bliver tilstanden, uden behandling, smertefri i løbet af et halvt år.

Slidgigt i albuen (Arthrosis Olecrani)

Oftest i det lille led mellem Humerus (overarm) og Radius (underarm). Hæmmer dreje­bevægelser, derfor f.eks. store håndtag på alt værktøj og grej der skal drejes.

Slidgigt i knæ (Arthrosis Genus)

Hyppig hos overvægtige. Forvridning af knæet og ødelæggelse af ledskiverne (ledmus disponerer også hertil). Smerter, stivhed, låsning af knæ når man går, der høres udtalt skuren og knagen i leddet ved bevægelser som følge af kalkudfældning i ledkapslen (synovialis’en).

Ofte tilkommer der voldsom knogleudvikling på sidernes af skinnebenets ledflader samt fedt­aflejring i og omkring ledkapslen. Svind af musklerne på lårets forside.

Behandling:

Affedning hos overvægtige, kortisonindsprøjtning i leddet, massage, ledfrigøring og varme er godt til smidiggørelse af ledkapslen. Kortbølge og røntgen kan lindre, genoptræning af muskler på lårets forside.

Knæ set fra siden, og forfra:

Knæ set fra siden og forfra.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Princip i knæ:

Princip i knæ.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Slidgigt i hofterne (Arthrosis coxae)

Viser sig i 40-50 års alderen ved smerter og bevægelsesindskrænkning, besvær ved abducering og rotation af benet. Der kommer Ømme infiltrationer i sæde og lændemusklerne. Leddet kan blive så stift at trappegang udelukkes.

Behandling:

Skåne led, optræne de omkringsiddende muskler, kortisonindsprøjtning, led- frigøring ved fysioterapeut, operative indgreb (stål- eller plasthofteskål), afskæring af enkelte hoftenære muskler, idet ledbevægelsen kan gøres friere men dog mere ustabilt. Lårknogle kan rykke opad i forhold til bækkenet.

Hofte – bækken:

Princip i hofte / Bækken.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Slidgigt i fødder og tæer

Sker imellem fodrodens led. I storetå kan slidgigt udvikles som skæv tå (hallux Valgus), hvorved leddet mellem første mellemfodsknogle og storetågrundleddet deformeres og vælter indad.

Ofte medfødt disponering, men dårligt fodtøj kan medvirke.

Ledkapsel og knogle fortykkes og der dannes ofte betændelse i slimsækken på leddets inderside.

Behandling:

Operativ, ved fjernelse af led og en del knogler som dog ofte fører til stift led.

I storetåens grundled kan udvikles stivtå (hallux rigidus). Pinefuldt at gå. Medfører som regel total stivtå. Behandling: “gængesål”.

Princip i fod:

Princip i fod.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

Gode fodøvelser.

Gode fodøvelser.

Se stort foto.– Tilbage hertil med “Tilbage pil” i øverste venstre hjørne.

.

LEKSIKON er opdelt i følgende områder:

1. Nogle af menneskets nøgletal.

2. Blodsystem.

3. Hud.

4. Lymfesystemet – og ødemer.

5. Muskler.

6. Nervesystemet.

7. Sener og led. – Du er hér.

8. Skellet og knogler.

CTRL + Home bringer dig til toppen af denne side. – Eller klik hér.

Gå til starten af hjemmesiden: Forside.