Overlevelsesteknik – Entré

Forord:

Overlevelsesteknik skal alene betragtes som mit eget indsamlede og organiserede samt ikke kommercielle opslagssted, som jeg blot viser andre. – Se også Disclaimer.

Denne side er en entré til en række fotos og tekster vedrørende overlevelsesteknikker i naturen og vedrørende ulykker, redning, eftersøgninger, sporing m.v., som kan være nyttige eller nødvendige at kende til – eller kunne, dersom man pludseligt havner i den vilde natur, hvilket der jo er mange der har oplevet gennem tiderne. – Denne side er også lige noget for spejdere, jægere, fiskere, vandrere, børnehaveledere, lejrskoleledere og andre naturmennesker.

Vær opmærksom på, at flere afsnit under Overlevelsesteknik ikke er for børn, unge og sarte sjæle.

Dette emne er noget man kan have meget fornøjelse af, uden at befinde sig i en egentlig overlevelsessituation. – F.eks. kan mange af tingene prøves af hjemme i haven eller ude på en skovtur, og en far kan varigt imponere sine børn, som samtidigt kan lære noget andet end det sædvanlige. – I denne forbindelse er det praktiskt, at man kan åbne og gemme fotos af de udvalgte ønskede ting (i gallerierne), og have ved hånden på sin telefon eller plade. – Husk også Knob.

Se 12 Undermenuer til dette tema Overlevelsesteknik.

Nu tænker du måske, at overlevelsesteknik ikke er noget et moderne menneske kan få brug for. – Dette er nok rigtigt hvis landet er Danmark, hvor der kun er få steder hvor der er længere end 300-400 til nærmeste vej. Men i f.eks. Norge og Sverige må man nok sige at mulighederne for at gå vild kan være til stede i de mellemste og nordlige landsdele, hvor også vejrlig kan komme til at have væsentlig betydning – og hvor man i øvrigt også kan blive ædt af noget der er større end én selv.

Der er dog, efter min inddrevne erfaring, mange af disse teknikker som man sagtens kan bruge, når man går rundt i f.eks. Grib skov – hvor det altså godt kan lade sig gøre at både “fare vild” og “blive væk”.

Jeg har selv prøvet at fare vild i det mellemste Sverige i mine unge dage, sammen med to venner. Vi klarede os fordi faderen, til den ene af os, var snarrådig nok til at køre op ad en træløs bakketop med sin Peugeot, og lade de dengang gule forlygter lyse opad i den natsorte himmel.

Jeg har også prøvet, sammen med min far, at sejle rundt i Smålandsfarvandet en hel dag i tæt tåge, som pludseligt dukkede op. Mange timer efter grundstødte båden kun 80 meter fra, hvor vi om morgenen sejlede ud.

I Sverige lidt nord for Stockholm, skød jeg for nogle år tilbage en buk den første morgen. Bukken faldt i skuddet 120 meter fra jagttårnet, og humøret var helt i top. – Da jeg skulle slæbe bukken ud til den skovvej hvor bilen holdt, ville jeg lige skrå et hjørne af, og 10 minutter senere stod jeg og bukken i iskoldt vand til halsen – og vi var begge faret vild.

Den 5. maj 2019 var vi på bæverjagt i Trysil i Norge. Uventet (og uforberedte) blev vi mødt af ½ meter sne og nærmest snestorm. – Hér kunne vi sagtens have gjort flere ting noget mindre anstrængende, ved i forvejen at have læst lidt op på Overlevelsesteknik – såsom f.eks. at anvende grangrene (fastbundet til støvlerne) som snesko.

Det siges at et klassisk eksempel på at blive væk i Skandinavien foregår på den måde, at en person lige skal tisse. Han eller hun går fra bilen og måske kun 20 meter ind i skoven, og han/hun har for travlt til at bemærke kendetegn i terrænet, og ser sig ikke tilbage (mod bilen/vejen) for at finde genkendelsespunkter. Personen skal måske også sætte sig, og vender sig rundt i forhold til læ og vind. Efter endt forehavende rejser personen sig op – og så kører paniktoget.

En anden klassiker er denne: Jeg var på bukkejagt i Sverige, og skulle om aftenen ud til et bestemt jagttårn (Hochstand). Ejeren af jagten havde venligt malet røde mærker på træer pr. 50 meter, således at man let kunne finde tårnet. – Da skydetiden var forbi er det blevet bælgmørkt, og nu sad de røde mærker på træernes bagside…….. – det er ganske vist, at en svensk skov er større om natten end om dagen.

Også ting man kan have nytte af i det daglige, kan du læse om hér – f.eks.: “Vind og vejr” og “Forbindinger, redning og eftersøgning” m.v.

Det sete er hvad jeg har fundet på nettet, plus en del af mine egne fotos, og dette skal betragtes som mit eget indsamlede og organiserede, og ikke kommercielle, opslagssted angående overlevelsesteknik – som jeg blot viser andre.

Det fremviste materiale er ikke erstattende for kildematerialet. Kilder til en del fotos nedenfor er klassificeret: “Approved for public release; distribution is unlimited”, og andre fotos og tekster har i kilden tilladt videreformidling i uredigeret tilstand og med kildeangivelse (- hvilket er overholdt).

De forskellige overlevelsesteknikker vist på disse 12 sider skal bekræftes af/med en uddannet instruktør, hvor overlevelsesteknikkerne kan forårsage skade på ejendom, personskade eller død.

Se også siden: Knob, der kan spille en stor rolle under overlevelse i naturen.

Se også siden: Træer, planter og blomster, der også kan spille en rolle under overlevelse i naturen.

Overlevelsesteknik er opdelt i 12 naturligt afgrænsede grupperinger:

Overlevelsesteknik er for overskuelighedens skyld opdelt i 12 undermenupunkter (Sider som har Gallerier med fotos og tekster), som følger:

I disse Gallerier ovenfor, ser du i alt 345 fotos vedr. overlevelsesteknik i naturen – og der vil formentlig tilkomme flere fotos efterhånden:

Nogle af menneskets nøgletal – med relation til Overlevelsesteknik:

  • Et menneske dør efter 1 uge til 10 dage uden vand.
  • Et menneske dør efter ca. 10 minutter uden luft, men er bevidstløs efter 3-5 min.
  • Et menneske dør efter ca. 2 måneder uden mad (hvis man drikker vand).
  • Et menneske kan svede op til 1,5 liter i timen.
  • Voksne klarer 150 grader i 10 minutter, børn klarer ikke 50 grader ret længe.
  • Taber man for hurtigt 30 % af sin kropsvægt, kan døden indtræffe.
  • Man kan overleve efter et blodtab på 30 %. Ved 40 % = brug for blodtransfusion.
  • Når kroppens kernetemperatur stiger til 42° er følgeskaderne fatale.
  • Omkring 40 % af alle alvorlige skader er ikke momentalt smertevoldende.
  • Når kropstemperatur er 35 grader er man nedkølet.
  • Når kropstemperatur er 36-33 grader, begynder man at skælve.
  • Når kropstemperatur er 33-29 grader, begynder man at miste bevidstheden.
  • Når kropstemperatur er under 29 grader, indtræffer døden.
  • De fleste taber bevidstheden i højder omkring 4.500 meter.
  • I 4° koldt vand klarer et voksent menneske knap 30 minutter.
  • Varmetabet hos et menneske er størst fra hoved og hals, dernæst fra siden af brystkassen, under armhuler og fra lysken.
  • Nedsænket i koldt vand begynder kroppens kernetemperatur at falde efter 10-15 minutter, og derefter bliver arme og ben følelsesløse, stive og lammede.
  • Overlevelsestid i 10 grader vand ved langsom svømning er max. 2 timer – med hoved og hals over vand, for en gennemsnitsvoksen.
  • Overlevelsestid i 10 grader vand ved ubevægelighed er max. 2 3/4 timer – med hoved og hals over vand, for en gennemsnitsvoksen.
  • Overlevelsestid i 10 grader vand i ubevægelighed (i HELP- position hvor knæ holdes mod bryst, arme vikles omkring benene og hænderne foldes), er max. 4 timer, for en gennemsnitsvoksen.
  • En konstant våd person med upassende tøj får hypotermi ved lufttemp. 21 grader.

Klik hér, hvis du vil se flere af menneskets nøgletal, i Leksikon.

CTRL + Home bringer dig til toppen af denne side. – Eller klik hér.

Gå til starten af hjemmesiden: Forside.